Kroppens kredsløbssystem

intro-til-kroppens-kredsloeb

Kroppens mekanismer er fantastiske, og kredsløbet er uden sammenligning den vigtigste, for at holde kroppen i live. Kroppens kredsløb indebærer den store pumpe, hjertet, alle kroppens blodårer, blodet og meget mere.

Mennesket består af 100 x 10^12 celler, så lad os bare sige rigtig rigtig mange celler. Ligesom en bil har brug for brændstof, olie og andre ting for at kunne køre, har din krop, og dermed dine celler, ligeledes brug for nogle helt bestemte ting, for at kunne fungere. Dette er ilt og næringsstoffer. Og ligesom en bil producerer et affaldsstof, laver vores celler også et affaldsstof, CO2, som den har behov for at skille sig af med igen. Vores celler findes alle steder i kroppen, og de har kontant behov for ilt og næringsstoffer, og det er kredsløbets formål, at levere netop ilt og næringsstoffer til cellerne, og tage cellernes CO2 med sig igen. Nogle bestemte celler har behov for konstant tilførsel af ilt og næringsstoffer (fx. cellerne i hjernen) og nogle af de livsvigtige organer som hjertet og lungerne, mens andre celler, såsom hudceller og muskelceller, kun har brug for ilt og næringstoffer en gang imellem. Nogle celler kan derfor undvære ilt og næringsstoffer i noget tid, inden de begynder at tage skade og dø (6 timer for hud og muskelceller), og dette har en værdifuld egenskab for kroppens kredsløb, da kroppen derfor kan mindske tilførslen af blod til fx. benene, når den har mere behov for blodet et andet sted (fx. hjertet under en blodprop), men dette vender vi tilbage til.


Det store og det lille kredsløb

det-lille-kredsloebKredsløbet inddeles i det lille og det stort kredsløb, som ikke kan undvære hinanden.

Det lille kredsløb

I det lille kredsløb indgår hjertet og kroppens lunger, og dette kredsløb har til opgave at gøre 2 ting:

  • Flytte O2 fra lungerne over i kroppens blod
  • Flytte CO2 fra blodet over i lungerne (sådan at dette kan føres ud af kroppen ved udånding)

Det lille kredsløb har forbindelse fra hjertet, op til lungerne og tilbage til hjertet igen. Det pumper altså såkaldt afiltet blod, fyldt med CO2, op til lungerne, hvor en gasudveksling foregår. Her byttes CO2 med O2, og derefter bevæger blodet sig tilbage til hjertet igen.

what-is-pulmonary-circulation_2-1

 


Det store kredsløbdet-store-kredsloeb

Det store kredsløb består af hjertet og resten af kroppen, hvor det pumper iltet blod fra hjertets venstre halvdel ud i kroppen, sådan at kroppens celler kan blive forsynet med frisk ilt.

 

Kroppen har tonsvis af blodårer som transporterer kroppens blod, som jo indeholder O2, næringsstoffer og CO2 (og andre ting). Kroppens blodårer kaldes både for arterier og vener, og om det er det ene eller det andet der er tale om, afhænger af, om blodåren bevæger sig imod hjertet eller væk fra hjertet.

 

 

  • De blodårer der bevæger sig imod hjertet kaldes vener (og undergrene af disse)
  • De blodårer der bevæger sig væk fra hjertet kaldes arterier (under undergrene af disse)

Kroppens blodårer
Størrelsen på kroppens blodårer starter som store omkring hjertet (aorta hedder den første og den store blodårer fra hjertet), og bliver mindre og mindre, i takt med, at de bevæger sig længere og længere ud i kroppen. Når arterierne er helt ude ved cellerne, bliver disse så små, at de kaldes kapillærer. Kapillærer er der hvor selve gasudvekslingen foregår mellem cellen og blodårerne. Dette er helt små blodårer der kommer meget tæt på cellerne – så tæt, at der kan foregå en gasudveksling over blodårene- og cellernes membraner. Efter kapillærerne kaldes blodårerne for vener, idet de har nået kroppens “vendepunkt”, og nu er på vej imod hjertet. Nu dette tidspunkt er der afiltet blod som indeholder CO2. Dette skal tilbage til hjertet og lungerne.

blodaarer-stoerrelse

 

Nu spørger den skarpe læser naturligvis; hvor kommer næringsstofferne så fra, som cellerne også har brug for? Næringsstofferne kommer fra den mad vi spiser, og bliver optaget både fra mave-tarm-systemet, hvor næringsstofferne bliver “suget”, og derved lagt over i blodet i form af bl.a. sukker. Dette er en dog en helt anden historie.


Gasudveksling

Der forstår som nævnt både en gasudveksling i det store kredsløb, når blodets ankommer til kapillærerne, helt ude ved cellerne. Cellerne efterspørger O2 og næringsstoffer, og vil samtidigt afgive CO2. Ligeledes sker der en gasudveksling i kapillærerne i det lille kredsløb oppe i lungerne, hvor blodet afgiver CO2 til lungerne og modtager frisk O2 fra lungernes såkaldte alveoler. Dette foregår på en helt særlig måde, der sørger for, at blod og andre væsker ikke bliver blandet sammen mere end højst nødvendigt.

Enhver form for gasudveksling er faktisk meget mekanisk, foregår i kroppens kapillærer. Dette har flere årsager:

  • For at der kan ske en gasudveksling, kræver det, at afstanden mellem “afsender” og “modtager” er meget tæt. Er afstanden for stor, kan fx. cellerne og kredsløbet ikke udveksle gasser
  • Trykket i kredsløbet skal være meget lavt, sådan at blodet ikke bevæger sig for hurtigt. Hvis blodet bevæger sig for hurtig, kan det ikke nå at udveksle gasser.
  • Når blodårerne bliver meget små, kan det ikke bevæge sig særlig hurtigt, og trykket er derfor lavt.

Gasudveksling i lungerne:

 

En gasudveksling i lungerne foregår mellem lungernes alveoler og kredsløbets kapillærer.

Alveoler er små sække i lungerne, der kan indeholde luft. Når du tager en dyb vejrtrækning, og du fylder lungerne med luft, fylder du faktisk dine alveoler (luftsække) med luft, og på disse luftsække, sidder kredsløbets kapillærer. De små luftsække er faktisk omsluttet af kapillærer, som på billedet til højre

Alveoler er de små runde bobler, som indeholder
den luft vi indånder. Kapillærerne, altså de små blodårer,
sidder rundt om vores alveoler, for at komme så tæt på
alveolerne så muligt, for at en gasudveksling kan foregå.

 

 

Diffusion:

Gasserne flytter sig fra fx. alveolerne til kapillærerne ved hjælp af et begreb der hedder diffusion. Diffusion er et navn for et ting der sker, når 2 væsker af forskellige molekyle-koncentrationer blandes. Tag fx. et vand med saltvand. Fylder du postevand ned i glasset, bliver postevandet og saltvandet straks blandet. Her kunne postevandet godt lægge sig oven på saltvandet uden at blande sig, men bl.a. på grund af diffusion, vil væskerne blande sig, og koncentrationen af salt vil blive ens i alt vandet. Dette er fordi saltet flytter sig fra et sted med høj koncentration (saltvandet), til et sted med lav koncentration (postevandet), for at udligne koncentrationen og gøre hele væsken ens.

Det samme sker imellem kroppens alveoler og kapillærer, hvor O2 flytter sig fra et sted med høj koncentration (alveolerne), til et sted med lave koncentration (afiltede blod i kapillærerne). På samme måde flytter CO2 sig fra det afiltede blod i kapillærerne til alveolerne. Der vil stadig være CO2 til stede i blodet, ligesom der stadig vil være O2 tilbage i alveolerne, men forskellen vil være udlignet – grundet diffusion.

For mere om det parakapillære kredsløb, se Hjertet del 2

 

Opsummering

  • Kredsløbets formål er at forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer
  • Ilt og næringsstoffer kommer hhv. fra lungerne og fra den mad vi spiser, igennem mave-tarm-kanalen
  • Der findes både det store og det lille kredsløb
  • Det store kredsløb forsyner cellerne med ilt og næringsstoffer, det lille kredsløb forsyner blodet med ilt
  • Kroppens blodårer kaldes arterier og vener. Arterier løber væk fra hjertet mens vener løber imod hjertet.
  • Kapillærer er der hvor en gasudveksling foregår, i lungerne er det mellem alveolerne og kapillærerne
  • En gasudveksling foregår gennem begrebet diffusion, som er en udligning af stoffers koncentration

 

Kilder

Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin, Farmakologi – Hånden på hjertet, Munksgaard, 2013, 1. udgave, 1. oplag, kapitel 1, side 21-33.
Billede af kapillærer: Medical Illustrations by Patrick Lynch, generated for multimedia teaching projects by the Yale University School of Medicine, Center for Advanced Instructional Media, 1987-2000.
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Faste_stoffers_transportegenskaber/diffusion

Questions