Hjertets anatomi og fysiologi

heart-309693_960_720

Kredsløbets motor

Hjertet er en muskel som har til opgave at pumpe blod rundt i kroppen, for at forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer. Hjertet er placeret midt i brystkassen, men hælder en lille smule mod venstre (da den venstre side er lidt større end den højre), og er i alt ca. på størrelse med en knytnæve.


Hjertets opdeling og ansvarsområder

Hjertet er opdelt i 4 kamre;

  • Højre atrium (højre forkammer)
  • Højre ventrikel (højre hovedkammer)
  • Venstre atrium (venstre forkammer)
  • Venstre ventrikel (venstre hovedkammer)
  • Disse kaldes fremover for atrier (atrium i ental) og ventrikler

Hjertet har ligeledes hjerteklapper imellem hvert kammer for at forhindre tilbageløb af blodet. Hvis du tager et stetoskop og lytter på hjertet, kan du høre to lyde lige efter hinanden, et såkaldt duk-duk. Det første ‘duk’ er ét sæt hjerteklapper der der åbnes (hjerteklapperne der fører fra atrierne), og det næste ‘duk’ du hører umiddelbart øjeblikkeligt efter, er det andet sæt hjerteklapper (hjerteklapperne der fører blod fra ventriklerne)

Hver hjertehalvdel har hver sit ansvarsområde. Den højre hjertehalvdel modtager ilt-fattigt blod fra kroppen og pumper op forbi lungerne for at udskille CO2 (kuldioxid) og optage O2 (ilt) i blodet, for derefter at pumpe blodet tilbage til hjertets venstre side. Den venstre hjertehalvdel har til funktion at sende det iltet blod fra lungerne ud i kroppen igen.


Hjertets cyklus

animation_176_beatnhrt_1_

Hjertet trækker sig sammen og slapper af for hvert hjerteslag det slår. Under en sammentræknings-periode (systolen), pumper hjertet blod ud i kroppen gennem arterier (aorta) der afgår fra hjertet, og under en afslapningsperiode, fyldes hjertet med blod igen. Det er desuden under afslapnings-perioden, at hjertets koronar-arterier forsyner hjertet med blod. Når hjertet sender blod ud i kroppen og igen fyldes på ny, kaldes dette for en cyklus (et hjerteslag).

Blodets vej igennem hjertet

I dette eksempel kommer der afiltet blod fra kroppen, som bevæger sig fra de to store vener (vena-cava superior og vene-cava inferior) ind i hjertes højre atrium.
Blodets process herfra er således:

arrow-join til højre ventrikel
arrowvia. lungearterier til lungekredsløbet (pulmonale-kredsløbet),
arrowher bliver blodet iltet via et sammenspil mellem kapillærerne i blodårerne og alveolerne i lungerne, og sendes via lungevener til den venstre atrium,
arrowtil venstre ventrikel
arrowhvor blodet pumpes ud i kredsløbet gennem aorta,
arrow-splitaorta, arterier , arterioler, ud til kroppens celler, hvor de forsynes med ilt og næringsstoffer gennem kapillærer, og afgiver affaldsstoffer og kuldioxid
arrowblodet løber gennem venoler, vener og vena-cava tilbage til hjertet
arrow-repeatCyklus starter forfra


Hjertets egen blodforsyning

Hjertet forsynes med blod gennem koronararterierne (kranspulsårerne) der afgår fra aorta. I forbindelse med iskæmisk hjertesygdom (iskæmi = nedsat blodforsyning af vævet) er det oftest arteriosklerose (åreforkalkning) i koronar-arteriene der er årsagen. Mere om hjertesygdomme kommer i de efterfølgende lektioner

koronar-arterier

Blodets vej igennem hjertet

Når blodet har været ude i kroppens celler og leveres tilbage til hjertet, kommer det altid først ind i hjertets højre atrium. Når hjertet er klar, åbnes hjerteklap mellem højre atrium og højre ventrikel, sådan at blod føres ned i højre ventrikel. Der er i forvejen blod i højre ventrikel, men idet blod føres ind i højre ventrikel, føres blod næsten simultant ud af det samme kammer og videre.   Fra højre ventrikel pumpes blodet op i det lille kredsløb. Dette er den eneste tidspunkt i kroppens kredsløb, hvor ilt-fattigt blod pumpes videre i en arterie (normalt pumpes ilt-fattigt blod i vener). Det lille kredsløb starter fra hjertet med en stor arterie der deler sig i to dele, en høre og en venstre, der fører det ilt-fattige blod ud til hhv. den højre og den venstre lunge, hvor blodet iltes.  Derefter pumpes det tilbage til hjertet, til den modsatte halvdel (venstre), hvor det, ligesom i den højre side, starter i atrium. Fra venstre atrium pumpes blodet ned i venstre ventrikel, og derefter gennem aorta og ud i det store kredsløb (ud i kroppen). Alt dette sker næsten simultant hver gang hjertet slår.


Blodtryk

Blodtryk er det tryk som blodet yder mod blodårenes karvæg, og der findes per definition to af slagsen. Det systoliske og det diastoliske blodtryk. De er begge et udtryk for hvor stort et tryk der ydes på karvæggen, men under forskellige tidspunkter. Det systoliske blodtryk er “det høje tryk”, og er et udtryk for hvor stort et tryk der ydes på karvæggen når hjertet pumper blodet ud i det store kredsløb. Når hjertet presser blod ud i årerne (der allerede er fyldt med blod) kan der ske to ting. 1. Enten udvider blodårerne sig i diameter og bliver større, eller 2. blodet presses fremad i blodårerne. Der er muskulatur rundt om blodårerne der holder sammen på blodårernes størrelse indtil det får besked fra hjernen på andet. Blodårerne kan derfor ikke udvide sig i diameter, og derfor skubbes blodet istedet fremad i kroppen – præcist som vi er interesseret i, for at opretholde en konstant forsyning af blod til cellerne. Det diastoliske blodtryk er det tryk som blodet yder på karvæggen når hjertet slapper af. Hjertets koronar-arterier forsyner desuden hjertet med blod under diastolen.

Bonusinfo:

Hvis man skal dykke dybere i selve blodtrykket, er selve hjertets fyldning med blod (og mængden af blod) afgørende for hvilket tryk som kredsløbet kan lægge på karvæggen (blodtrykket). Når hjertets venstre ventrikel fyldes med blod, strækkes muskulaturen ud. Hvor meget hjertemusklen udstrækkes, er afgørende for hvor stor en kraft hjertet kan skubbe blodet ud i kroppen med.

arrow-149273_1280Se det som en flitsbue. Jo mere man spænder strengen op, jo hurtigere og hårdere kan pilen skydes afsted. Det samme princip fungerer i hjertet. Jo mere hjertet fyldes med blod, jo større bliver hjertemuskulaturen strukket, og jo hårdere kan blodet skubbes ud i kredsløbet.

Hvis hjertets venstre ventrikel kun fyldes halvt, kan hjertet derfor kun “skyde” med halv kraft, og yder derfor ikke et særlig stort tryk på blodårens karvæg, og hvis du måler et blodtryk lige på dette tidspunkt, vil du derfor få et forholdsvis lavt blodtryk.

Et andet eksempel kan være når vi giver patienterne nitro-spray
Når vi i ambulancen benytter medikamentet nitrospray, som er et medicin der udvider blodårerne i sin diameter, ved at få muskulaturen rundt om blodårerne til at slappe af, vil personens blodårer udvide sig; der kan derfor indeholde mere blod i selve blodårerene, og hjertet fyldes derfor ikke nær så meget som det før kunne, hvilket giver et lavere blodtryk. Dette er årsagen til at nitrospray giver blodtryksfald.

Questions