– Farmakodynemik

Farmakodynamik er de forhold som gør sig gældende for et lægemiddels virkemåde i organismen, altså, hvad lægemidlet gør ved organismen, modsat farmakokinetik, som er hvad kroppen gør ved lægemidlet.

Der findes flere forskellige måder et lægemiddel kan virke på, men nogle af de steder et lægemiddel kan sætte sig og påvirke, er disse:

Receptorer
Som kommunikerer over cellemembranen

Enzymer
Enzymer aktiveres eller hæmmes når et lægemiddel bindes

Ionkanaler
Lægemidlet ændrer spænding i ionkanalerne som åbner og lukker på denne måde for transport

Transportmolekyler
Transporterer lægemidler over membranen, hvor det har sin udløsende effekt

Molekyler i depotfunktion
Opbevarer lægemidlet – Det har altså ingen effekt mens det er opbevaret

De forskellige lægemidler har altså flere måder hvorpå disse kan transporteres ind i cellen hvor den har sin virkning. For mere om de forskellige bindingsmetoder bør læses Cellens membran, Lipider og Proteiner under Basalcellulære funktioner.

Agonister og antagonister

farmakokinetik-farmakodynemik

Når en antagonist har sat sig på en receptorer, er det altså ikke muligt for et enzym eller noget andet at sætte sig. Den “udfylder pladsen” hvor enzymet ville have været, og den kan derfor ikke få opfyldt sin virkning.

Der findes desuden kemisk fremstille agonister – Dette er et kemisk fremstillet lægemiddel, som er fremstillet til at have den samme effekt som det naturlige stof (antagonisten), men som bare er fremstillet.

Dosis og virkning

Hastigheden hvormed et lægemiddel virker i kroppen afhænger af nogle bestemte faktorer. For at et lægemiddel virker, kræver det at det bliver optaget og fordelt, før effekten af lægemidlet kan ses. Det afhænger altså at flere faktorer;

  • Administrationsmåde
  • Blodgennemstrømning
  • Koncentration i blodet
    • Proteinbindinger
    • Fordelingsvolumen

 

Normalfordeling

Der findes en normalfordeling når man giver medicin, hvor man forventer at medikamentet har sin givende effekt, dertil hvornår den har sin maksimale effekt og hvornår den forventes at være næsten helt ude af kroppen

En normalfordeling kan se ud som understående. Medikamentet gives, hvor det i starten har en lille effekt. Virkningen tager pludselig fart og medikamentet er på vej mod sin stærkeste virkning, hvorefter den falder igen på en lignende måde som den steg

standard_deviation_diagram-svg

Når man medicinerer patienter skal man forsøge at ramme en virkning der gør, at patienten har bedst virkning af det givne medikament, men uden at dette bliver toksisk for patienten. Man skal derfor forsøge at holde sig inden for den såkaldte terapeutiske bredde, hvor medikamentet har en optimale effekt – hverken for lille eller for stor, og naturligvis uden at være toksisk.

Den terapeutiske virkningsbredde er dosisforskellen mellem den dosis hvor der er terapeutisk effekt og hvor der er dødelig eller toksisk effekt. En smal terapeutisk virkningsbredde betyder at der ikke er langt i dosis fra effekt til død.

screenshot-2016-12-05-08-35-13

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder

Farmakologi; Speciallæge Shahid Q. Manan. Studiemateriale kan erhverves på mail@ambulancevejen.dk”
Billede produceret med billeder fra www.freepik.com
Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin, Farmakologi – Hånden på hjertet, Munksgaard, 2013, 1. udgave, 1. oplag, Farmadynemik (agonist/antagonist), side 63-66

Spørgsmål