– Farmakokinetik

Farmakokinetik er hvad kroppen gør ved lægemidlet, modsat farmakodynamik, som er hvad lægemidlet gør ved kroppen.

Man skelner mellem to typer af optagelse:

• Lokal optagelse
• Systemisk optagelse

Lokalt
For lægemidler, der virker på anbringelsesstedet er selve farmakokinetikken lidt begrænset, da lægemidlerne virker direkte på anbringelsesstedet, fx. cremer, der virker på huden, næsedråber, der virker i næsen. Lægemidler, der virker på applikationsstedet, betegnes lokaltvirkende lægemidler. Fordelene ved lokaltvirkende lægemidler er bl.a. at der opnås en hurtig virkning, og patienten får færre bivirkninger, da lægemidlet ikke skal optages i blodbanen og derfor ikke metaboliseres systemisk.

Systemisk:
Lægemidler, der skal føres med blodet til virkningsstedet, kaldes systemisk virkende lægemidler, og for disse er der derimod en omfattende farmakokinetik at redegøre for. Disse lægemidler skal nemlig først absorberes, derefter føres med blodet til virkningsstedet og til sidst udskilles. Dette betyder, at de gennemgår tre faser i organismen, der betegnes absorptionsfasen, distributionsfasen (også kaldet fordelingsfasen), og udskillelsesfasen (også kaldet eliminationsfasen).

Betegnelsen systemisk virkende lægemidler betyder, at de virker på hele “systemet”, og det vil sige hele kroppen. Eksempler på systemisk virkende lægemidler er tabletter, kapsler og injektionsvæsker.

Den systemiske optagelse af lægemidler indebærer følgende 3 faser:

• Absorptionsfasen (optagelse i blodbanen)
• Distributionsfasen (fordeling til væv og organer, metabolisme)
• Eliminationsfasen (udskillelse)