– Sygdomme og skader (21 af slagsen)

Til førstehjælps undervisningen skal du vide hvordan du takler specifikke skader/sygdomme, og dette kan du derfor finde her. Du kan ligeledes quizze dig i materialet.

Ætsninger

Beskrivelse:

Nogle kemiske stoffer kan give ætsninger, og da næsten alle mennesker har kemiske stoffer tilgængeligt i hjemmet, i form af fx. rengøringsmidler, syre i bil-batteri og lignende, er dette et aktuelt emne inden for førstehjælpen.

Man skelner mellem udvendig og indvendig ætsning. Udvendig ætsning er fx. at få syre ud over sin arm, mens indvendig ætsning kan være et barn der har trukket en syreholdig væske.

Kendetegn:

  • Stærke smerter
  • Skadet hudoverflade
  • Brun og brændt hud (syre) / Bleg-geleagtig hud (baser)
  • Ved store mængder: Udvikling af kredsløbssvigt

Førstehjælp:

Udvendig skade:
Fjern eventuelt tøj som er væddet i syren. Skyld det ætsede stof væk med temperede vand, og skyl indtil smerten er væk, dog mindst 15 minutter.
Har den tilskadekomne fået syre i øjnene, skal der skylles med vand på øjet fra næseroden og udefter, sådan at syrevandet ikke løber over i det andet øje.

Indvendig skade:
Hvis den tilskadekomne har indtaget syren, er det vigtigt at man ikke får ham/hende til at kaste op, da dette vil skabe yderlig ætsning af fx. luftrør og lign. Giv den tilskadekomne mælk eller vand at drikke, og undgå som sagt opkastning.
Ved kraftig forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

 

Forgiftninger ved oral indtagelse

Beskrivelse:

Forgiftninger i hjemmet vil oftest være medicinsk forgiftning, dvs. forgiftning af piller. Hos børn skyldes dette oftest nysgerrighed, over for piller der er let tilgængelige.

Kendetegn:

  • Opkastninger
  • Bevidsthedspåvirkelse
  • Åndedrætsbesvær
  • Kramper

Førstehjælp:

Forgiftet og ved bevidsthed:
Undgå at give væske til den forgiftede. Få den forgiftede til at fremprovokere opkastning hvis der er tale om medicinsk forgiftning ved piller. Undgå dette ved syre/baser, benzin og olier (og gerne ned i en pose, for at kunne tage dettte med på sygehuset).

Medbring emballage til sygehuset

Slag mod hovedet

Beskrivelse:

Et slag mod hovedet kan forårsage mange ting, fx. hjernerystelse, kraniebrud, blødning ud af hovedet og blødning inde i hovedet rundt om hjernen. Et slag til hovedet opstår som regel ved ulykker af store kræfter, såsom faldulykke, trafikuheld.

Kendetegn:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Bevidsthedspåvirkelse
  • Tydelig blødning ved blødning ud af hovedet

Førstehjælp:

Stop først synlige blødninger, berolig den tilskadekomne, løsn stramtsiddende tøj og læg personen med hovedet højt, hvis personen er vågen.
Ved kraftig forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

 

Fremmedlegeme

Beskrivelse:

Kvælning kan opstå hvis luftrøret bliver blokeret, og kan skyldes flere ting, fx. at et fremmedlegeme sætter sig fast i luftrøret, eller at tryk udefra blokerer for luften.

I svælget findes struben og strubelåget. Under normalt omstændigheder vil strubelåget lukke af for luftrøret når mad synkes, sådan at det ikke bevæger sig ned i luftrøret. Lykkedes det mad at komme ned i luftrøret, kan det sætte sig fast og blokere for luftens passage ned i lungerne. Et fremmedlegeme i luftrøret kræver øjeblikkelig behandling.

Der findes både en komplet og en delvis blokering af luftrøret ved fremmedlegeme.

Kendetegn:

Delvis blokering:

  • Personen hoster, men kan ofte tale lidt, hvilket betyder at der kan komme luft ned i luftrøret
  • Kan vise tegn på kvælning og panik

Total blokering

  • Personen kan hverken tale eller hoste
  • Viser tegn på kvælning (og tager sig oftest panisk om halsen)
  • Blåfarvning af læber og i visse tilfælde ører, kaldet cyanose
  • Bevidstløshed, hvor indblæsning ved kunstigt åndedræt ikke er muligt

Førstehjælp:

Ved børn og voksne over 1 år:

Bøj for så vidt muligt personen forover og giv 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd. Giv derefter 5 heimlich-kompressioner.
Virker dette ikke, startes proceduren forfra. 5 slag mellem skulderbladene og 5 heimlich-kompressioner

Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Hvis du har svært ved at få luft i personen under HLR, kig derefter i munden og se om du kan se fremmedlegemet. Kan du se det, tag det op med 2 fingre (Brug pegefinger og langefinger og “scoop” fremmedlegemet op. Brug derfor ikke gaffelgreb med tommelfinger og pegefinger)

Ved børn under 1 år:

Læg barnet på maven på din underarm og støt barnet med hånden. Giv 5 dunk med håndroden mellem skulderbladene, mens du peger barnet nedad.

Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:

Vend barnet om på ryggen, og giv 5 thorakale brystkompressioner (ligesom hjertemassage). Skift mellem 5 dunk i ryggen  og 5 thorakale brystkompressioner, indtil fremmedlegemet er kommer ud

Hvis barnet bliver bevidstløs:

Læg barnet på ryggen på et hårdt underlag og påbegynd algoritmen [Basal genoplivning]

Strangulering

Beskrivelse:

Ved en strangulering er den tilskadekomnes luftveje totalt blokeret, og det er derfor vigtigt at løse det foranstående problem, som fx. kan være at skære personen ned eller klippe personen fri

Kendetegn:

 

  • Blåfarvning af læber, ører (cyanose)
  • Personen kan hverken tale eller hoste
  • Uro
  • Viser tegn på kvælning eller bevidstløshed

Førstehjælp:

Skær den tilskadekomne fri eller fjern det strammende objekt, giv førstehjælp ifølge algoritmen [A-B-C], og hvis personen er bevidstløs uden vejrtrækning og puls påbegynd derved algoritmen [Basal genoplivning].

Brystkasselæsioner

Beskrivelse:

Brystkasselæsioner kan være vise sig og være forårsaget af flere forskellige årsager. Det kan fx. være et penetrerende traume, hvor en (ofte skarp) ting har gennembrudt huden, såsom et projektil eller en kniv. Dette kan give store indre skader, og er oftest betydeligt større end man ved første øjekast opfatter ud fra de ydre tegn.

Brystkasselæsioner kan også skyldes trafik eller faldulykker, og skadestyper som slag, spark og fx. cykelstyrt i brystkassen. Det svære ved et såkaldt stumpe traume er, at skaden ikke kan ses udefra, men er sket på knogler og organer inde i kroppen, og kan ofte være livstruende

Kendetegn:

  • Mulig vejrtrækningsbesvær
  • Smerter i bryst, ofte intensiveret ved vejrtrækning
  • Mulig blåfarvning af læber og ører (cyanose)
  • Shocksymptomer (Øget respiration, høj puls, lavt blodtryk, kold, klam og svedende hud)
  • Eventuelt skummende blødning fra munden
  • Blødning fra åbne sår ved penetrerende skade

Førstehjælp:

Lukkede brystkasselæsioner:

Lejr den tilskadekomne sådan at vejrtrækning lettest mest muligt. Hvis personen bliver bevidstløs, bør personen lejres i sideleje, med den skadedede side vendt nedad, for at aflaste den raske side.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Åbne brystkasselæsioner:

Hvis der sidder et penetrerende objekt, fjern ikke dette, da dette kan forværre blødningen kraftigt.
Ved kraftig blødning og vedvarende blødning fra såret, tryk hånden direkte mod såret (rundt om et eventuelt penetrerende objekt).
Ved mindre blødning, tildæk ikke såret, men hold det rent og lad luft passere frit igennem såret.
Lejr den tilskadekomne så vejrtrækningen lettest mest muligt
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

/toggle]

Drukneulykke

Beskrivelse:

Når struben og stemmebåndene bliver påvirket af meget vand, vil der næsten altid ske en krampeagtig sammentrækning af stemmelæberne, som vil forhindre at vandet løber ned i lungerne. På et tidspunkt vil personen dog blive dybt bevidstløs, og den sammentrækningen ophører derfor, og vand løber ned i lungerne.

Det er vigtigt at påbegynde kunstigt åndedræt hurtigst muligt (så snart du kan bunde i vandet), hvorefter en egentlig genoplivning kan foregå så snart du kommer på land

Kendetegn:

  • Bevidstløshed
  • Manglende vejrtrækning
  • Blåfarvning af læber og ører (cyanose)
  • Bleghed
  • Eventuelt skum om munden

Førstehjælp:

Bjerg den druknede i sikkerhed uden at bringe din egen sikkerhed i risiko. Påbegynd algoritmen [Basal genoplivning]. Vend eventuelt den tilskadekomne på siden og skab frie luftveje (så vand kan løbe ud)

Afrevne legemsdele

Beskrivelse:

Legemsdele kan blive skåret eller revet af ved fx. trafikulykker, motorsavsulykker og lignende. Det kan være alt fra fingre til arme og ben. Behandlingen på sygehuset vil bl.a. være at sy den afrevne legemsdel på igen, og kan i mange tilfælde opnå delvis eller fuld funktion igen. Det er derfor vigtigt at finde og pakke afrevne legemsdele forsvarligt og rigtigt

Kendetegn:

  • Tilskadekommen med tydelig afreven legemsdel
  • Blødning

Førstehjælp:

Stop først blødningen.

Opbevar den afrevne legemsdel i en ren og tør pose, som lukkes tæt. Posen lægges derefter i en anden pose som fyldes med koldt og frostfrit vand.

El-skader

Beskrivelse:

Når en elektrisk strøm passerer gennem et menneske, kan de livsvigtige systemer blive påvirket. Hjertet er styret af elektriske impulser, kan en udefrakommende elektrisk impuls forstyrre hjertets rytme og give forstyrrelser i hjertet.

Kendetegn:

  • Tegn på el-skade (ved højspænding holdes stor afstand)
  • Forbrænding
  • Bevidstløshed
  • Eventuelt hjertestop

Førstehjælp:

Der skelnes mellem førstehjælp til højspænding (10.000 volt) og lavspænding (230-380 volt)

Lavspænding:
Skab sikkerhed ved at afbryde strømmen. Køl med vand på det forbrændte sted.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Højspænding:
Hold afstand (mindst 20 meter)
Tilkald hjælp

Brud/skader på led

Beskrivelse:

Ved trafikuheld bliver halshvirvlerne skadet, og selvom den tilskadekomne ikke umiddelbart klager over smerter eller skader, kan en forflytning forårsage forværring som netop er nok til at give varige men eller alvorlige lammelser. Det er derfor vigtigt at holde den tilskadekomnes hovede i findestilling ved mulighed for skade på rygsøjle/halshvirvel

Kendetegn:

  • Smerter/ømhed i nakke og/eller ryg
  • Lammelser
  • Føleforstyrrelser

Førstehjælp:

Lad personen blive i findestilling. Støt hovedet med begge hænder. Tal til patienten og forklar at han/hun ikke skal dreje hovedet væk fra findestilling.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Forstuvning og ledskred

Beskrivelse:

En forstuvning er en påvirkning af leddet, hvor leddet bliver strukket for derefter at vende tilbage til sit normale leje. Skade kan fx. opstår når man dyrker sport. Påvirkning af leddet forårsager væskeudtrækning af leddet, som giver hævelse og smerte

Kendetegn:

  • Hævelse
  • Smerter/ømhed
  • Misfarvning
  • Nedsat bevægelighed
  • Leddet er eventuelt fastlåst i en unormal stilling

Førstehjælp:

Benyt algoritmen [RICE]

Ro: 
Strands aktiviteten, og hvil det skadede sted
Is:
Afkøl det skadede sted, for at forhindre, at det hæver
Compression:
Anlæg det støttende og komprimerende forbinding
Elevér:
Løft det skadede sted, men kun hvis det ikke giver yderligere smerte/skade

Hvis leddet findes i unormal stillig skal dette blot understøttes, og ikke tvinges til normal stilling igen.

Knoglebrud

Beskrivelse:

Knoglebrud kan være forårsaget af slag, vridning eller fald, som på en eller anden måde har brækket en knogle.
Der skelnes mellem åbne og lukkede knoglebrud, hvor et åbent knoglebrud stikker ud igennem huden

Kendetegn:

Lukkede knoglebrud:

  • Formforandring
  • Smerte
  • Hævelse
  • Misfarvning
  • Føleforstyrrelser
  • Løshed i led

Åbne knoglebrud:

  • Blødning
  • Smerte
  • Formforandring
  • Føleforstyrrelse
  • Eventuel synlig knogle

Førstehjælp:

Lukkede knoglebrud:

Berolig den tilskadekomne, støt bruddet i findestilling. Ved forværring påbegynd algoritmen [Basal genoplivning]

Åbne knoglebrud:

Berolig den tilskadekomne, støt i findestilling, dæk såret til med et rent klæde. Ved forværring påbegynd algoritmen [Basal genoplivning]

Kulde og varmepåvirkning

Beskrivelse:

Kroppens normaltemperatur ligger mellem 36,5º og 37,5º, og temperaturen styres af et temperaturregulerende center i hjernen.

Kulderystelser er en aktiv proces som det temperaturregulerende center i hjernen sætter i gang. Kulderystelser producerer nemlig varme, og når kroppens temperatur falder vil kroppen derfor påbegynde kulderystelser for at forsøge at varme kroppen op igen. Hvis temperaturen forsat falder yderligere til trods for kroppens forsøg på at varme sig op, vil kulderystelserne på et tidspunkt ophøre (sker omkring 33º). Dette skyldes at kroppen ikke længere kan kompensere for varmetabet. En kuldepåvirket person, der er bevidsthedspåvirket, og som ikke har kulderystelser, er derfor en dybt kritisk tilskadekommen.

Når en tilskadekommen skal varmes op, er det vigtigt at denne varmes op fra kropskernen (de livsvigtige organer som hjerne, lunger, hjerte), og at opvarmningen derfor sker indenfra. Kroppen har nemlig denne livsnødvendige funktion, at den under ekstrem kuldepåvirkning vil lukke af for det ydre blod, og lade udelukkende cirkulere i kroppens indre kropskerne. Der vil altså være blod i arme, hænder, ben og fødder, men denne vil ikke være en del af cirkulationen under den ekstremt nedkølede person. Blodet i det ydre dele af kroppen er derfor meget koldt i forhold til det indre, og hvis man begynder at opvarme personens ydre dele, kan man risikere at det kolde blod blander sig med det varme blod i kroppens indre, og dette kan bl.a. give hjertestop. Kroppens kerne skal derfor opvarmes, og derved opvarmes indefra.

Der skelnes mellem generel kuldepåvirkning og lokal.

Kendetegn:

Lokal kuldepåvirkning:

  • Kold
  • Omtåget, eventuelt bevidstløs
  • Den frosne hud er bleg, hvid, hård og kold
  • Personen har ingen smerte i den frosne del, og kan oftest ikke mærke berøring

Generel kuldepåvirkning

  • Kold
  • Nedsat bevidsthed eller bevidstløshed
  • Stive muskler/led
  • Muligvis ingen hørbar vejrtrækning
  • Ingen livstegn

Førstehjælp:

Hvis den tilskadekomne er ved bevidsthed, berolig personen, bring denne i læ og fjern eventuelt vådt tøj, giv varmt at drikke. Foretag en [Kuldeindpakning]. Tilkald hjælp.

Hvis personen er bevidstløs, foretag derved livreddende førstehjælp [A-B-C], og hvis behov for dette [Basal genoplivning]

Forbrænding

Beskrivelse:

Ved en forbrænding bliver huden udsat for varme, så temperaturen stiger. Cellernes stofskifte stiger derved også, og cellerne i det forbrændte område har derfor behov for øget ilt. Det forbrændte væv suger derfor ekstra ilt til sig, som påvirker de følsomme nervespidser i huden og gør, at personen føler smerte i det forbrændte væv

Kendetegn:

Der findes 3 grader (dybder) af forbrænding, som har forskellige kendetegn:

1. gradsforbrænding:
Rødmen, svien (solskoldning fx) og smerte.

2. gradsforbrænding:
Rødmen, svien, blæredannelse (små gennemsigtige bobler på huden) og smerte.

3. gradsforbrænding:
Forkulning og ingen smerte, da nerverne er brændt væk. Der vil stort set altid være 2. og 1. gradsforbrændinger rundt om en 3. gradsforbrænding. En tilskadekommen med 3. gradsforbrænding vil derfor ikke være fuldstændig smertefri – smertefri ved 3. gradsforbrænding, men have smerter rundt om den 3. grads, hvor der er 2. gradsforbrænding.

Førstehjælp:

Skyld straks med vand af tempererede temperatur. Kroppen har et slags indre termometer, der fortæller, hvornår der er skyllet længe nok. Når vævets stofskifte normaliseres vil smerten forsvinder – der skal derfor skylles med tempereret vand indtil smerten er væk. Ved 2. og 3. gradsforbrænding dog minimum 30 minutter. Ved mindre forbrændinger, skylles indtil smerten er væk, dog minimum 10 minutter.

Hjerneblødning/Blodprop i hjerne

Beskrivelse:

En blødning i hjernen eller en blodprop i et eller flere af hjernens blodkar. Dette medfører at blodforsyningen til en del af hjernen nedsættes eller helt ophører, hvorved den berørte del af hjernen vil blive skade eller dø på grund af iltmangel. Skadens omfang afhænger af hvor blødningen/blodproppen sidder

Kendetegn:

  • Lammelse i dele af ansigtet (hemiparese)
  • Lammelse i arme/ben, ofte halvsidig
  • Talebesvær (afasi)

Førstehjælp:

Som førstehjælper er der intet du kan gøre ved denne situation, udover at yde psykisk førstehjælp. Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning].

Selv ved ambulancens ankomst er der ikke meget der kan gøres præhospitalt, udover at klargøre til hospitalets behandling. På sygehuset vil en eventuel blodprop blive fjernet enten ved af “skylle” den tilskadekomne igennem med blodfortyndende medicin, sådan at blodproppen opløses, eller at gå ind og mekanisk fjerne blodproppen. Behandlingen ved en blødning varierer, men hvis denne er stor og trykker på hjernen, er der behov for at aflaste trykket ved at lade blodet slippe ud af kraniet.

Kramper

Beskrivelse:

Der skelnes mellem epilepsikramper og feberkramper.

Epilepsi er en sygdom i centralnervesystemet, som viser sig ved krampeanfald og bevidstløshed. Det er vigtigt at huske at krampe er et symptom og ikke en tilstand man kan fejle.

Feberkramper viser sig ved børn mellem 6 måneder og 5 år. Årsagen er en hurtig ændring i temperatur hos barnet. Hvis barnets temperatur fx. stiger hurtigt til 38,5, kan kramperne opstå. Tilstanden er meget dramatisk, men er ikke livstruende for barnet.

Kramper kan også vise sig ved mangel på insulin hos en diabetes patient (insulinkramper), og kan desuden vise sig lige før et hjertestop.

Kendetegn:

Epilepsikramper:

  • Bevidstløshed
  • Kramper
  • Fråde om munden
  • Mulig blåfarvning af læber og ører (cyanose)

Feberkramper

  • Hurtigt temperaturstigning
  • Kramper
  • Bevidstløshed

Førstehjælp:

Epilepsikramper:

Forhold dig i ro. Beskyt personen mod skader under kramperne, specielt hovedet. Forsøg ikke at standse kramperne, da dette ikke er muligt. Kramperne stopper af sig selv efter lidt tid.

Den akutte problematik ved epileptiske er at luftvejen delvist eller helt aflukkes under et krampeanfald, og der kommer derfor ikke ilt til hjernen. Hvis et krampeanfald varer i meget lang tid, vil hjernen være i svær iltmangel, og der kan derfor opstå store skader og varige men.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Feberkramper:
Beskyt barnet mod skader under kramperne. Afklæd barnet for at afkøle dette. Åben vinduet eller tør barnet af med en våd klud.

Diabetes

Beskrivelse:

Der findes 2 former for diabetes.

  • Diabetes type 1 (insulinafhængig)
  • Diabetes type 2 (ikke-insulinafhængig)

Diabetes type 1 er en medfødt sygdom der oftest debutere i barn- og teenagealderen. Der forskes stadig i den mere specifikke årsag til type 1 diabetes, men sygdommen kan skyldes en fejl i insulin-produktionen i bugspytkirtlen, at kroppens eget immunforsvar angriber kroppens egne celler ifm. insulinproduktion og andre årsager.

Diabetes type 2 er en såkaldt livsstilssygdom, hvor bugspytkirtlen over rigtig mange år har haft en overproduktion af insulin. Kroppen producerer insulin autonomt når vi indtager kulhydrater/sukker, så kroppen har derfor over for lang tid indtaget en meget høj mængde sukker/kulhydrater. Dette har forårsaget to ting – 1, bugspytkirtlen er slidt ned, og kan derfor ikke producere den samme mængde insulin som den plejer (og bør kunne), og 2, at kroppen er blevet påvirket af en meget høj mængde insulin i lang tid, og derfor er blevet insulin-resistent. Dette betyder, at insulin har en langt mindre virkning på kroppen end normalt.

Begge typer af diabetes kan resultere i at personen får for højt eller for lavt blodsukker

Kendetegn:

For højt blodsukker:

  • Kraftig øget tørst
  • Hyppig vandladning
  • Træthed/sløvhed
  • manglende appetit/kvalme
  • Acetonelugtende ånde

Skyldes fx. infektion/feber, for lidt insulin eller fejlagtig kost. Tilstanden udvikles langsomt

For lavt blodsukker:

  • Let sitren og indre uro
  • Tendens til sved
  • Sultfornemmelse
  • Aggression eller gråd/latter
  • Evt. bevidstløshed med kramper

Skyldes at personen ikke har fået mad til den fastlagte tid, hårdt fysisk arbejde eller for lidt insulin. Tilstanden kan være livstruende og resultere i kramper og død uden hjælp/behandling.

Førstehjælp:

Som førstehjælper kan man umiddelbart kun yde førstehjælp til for lavt blodsukker.

Hvis personen er ved bevidsthed, gives noget at drikke som indeholder sukker og dertil noget hurtig-virkende mad (fx. hvidt brød, frugt). Dertil bør gives rugbrød eller lignende, som virker længere.

Hvis personen ikke er ved bevidsthed skal denne ikke have mad/drikke, da ,denne ingen svælgreflekser har, og derfor kan blive kvalt.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Astma

Beskrivelse:

Astma er en sygdom i lungerne, som er udløst at en kronisk allergisk reaktion i luftvejene.

Kendetegn:

  • Hoste og opspyt af sejt slim
  • Besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning, specielt ved udånding.
  • Angstpræget adfærd og evt. talebesvær

Førstehjælp:

Personen er ofte meget angst, og frygter det værste – En stor del af førstehjælpen til denne er derfor at forsøge at berolige personen og yde psykisk førstehjælp. Sørg for frisk luft, fjern røg eller andre stærke lugte.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Falsk strubehoste

Beskrivelse:

Falsk strubehoste viser sig ved børn under 7 år, fordi deres luftveje er særligt snævre. Den skyldes en virusinfektion i de øvre luftveje omkring strubehovedet, og kan skyldes en infektion eller forkølelse.

Kendetegn:

  • Hivende, pibende vejrtrækning
  • Gøende “søløvehoste”
  • Eventuelt grå-blålig ansigtsfarve

Førstehjælp:

Berolig barnet og tag barnet med ud i frisk luft eller stå ved et åbent vindue. Lad barnet sidde op i den stilling der er mest behagelig.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Hjertesygdomme

Beskrivelse:

Der skelner mellem en egentlig blodprop i hjertet og en såkaldt forkalkning af hjertets kranspulsåre (en angina pectoris). En blodprop er oftest også en forkalkning, men blot en forkalkning der har fuldt blokeret en af blodårene der forsyner hjertet med blod.

En blodprop i hjertet:
En blodprop i hjertet er vores samfunds største livsstilssygdom (skyldes dog ikke kun livsstil, men langt den størstedel), og kan skyldes rygning, stress, for højt blodtryk eller arvelig belastning. Den er oftest en blanding af flere af disse faktorer

En angina pectoris:
En angina pectoris er en betegnelse for en delvis blokering af en blodåre grundet åreforkalkning. Kredsløbets formål er at pumpe blod igennem blodårene, ud til de områder der har behov for det, men hvis selve blodåren er halvvejs tilstoppet med fedt og aflejringer, kan der kun komme halvt så meget blod igennem. Vævet der efterspørger blodet får derfor kun halvdelen af det blod det har behov for, og dette kommer til udtryk som smerter da cellerne dør uden ilten og næringsstofferne der ligger i blodet.

Ved en såkaldt stabil angina pectoris får personen tilstrækkelig blod (ilt og næringsstoffer) i hvile, men så snart personen begynder at bevæge sig, stiger behovet for ilt, imens det ikke er muligt at levere en øget mængde blod på grund af åreforsnævringer, og derved opstår der smerter.

Kendetegn:

En blodprop i hjertet:

  • Vedvarende smerter centralt i brystet, som kan stråle til hals, venstre arm, ryg og andre steder
  • Angst
  • Blog og klamtsvedende
  • Hurtig åndedræt og måske en følelse af åndenød
  • Smerterne forsvinder ikke ved at personen forholder sig i ro

Angina pectoris

  • Forpustet ved lette anstrengelser
  • Smerter centralt i brystet, som kan stråle op til hals, venstre arm, ryg og andre steder
  • Andre diffuse smerter
  • Smerterne kan forsvinde når personen forholder sig i ro (Det gør den dog ikke ved en ustabil angina pectoris, som er forstadiet til en blodprop i hjertet, hvor personens blodårer er meget blokeret uden at være helt blokeret)

Førstehjælp:

Berolig personen, sådan at hjertet ikke belastes yderligere. Personen frygter for sig liv, og dette har en selvforstærkende virkning på hjertets puls (som stiger), og dermed belaster hjertet endnu mere.
Læg ikke personen ned, da hjertet belastes yderligere af dette, men lad personen sidde op.
Tilkald hjælp.
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Blodig opkast

Beskrivelse:

Når en større mængde blod i mavesækken opstår kaster vi op.

Ved blodig opkast er det vigtigt at skelne mellem frisk rød blod og størknet mørk blod. Årsagen kan være sygdomstilfælde som mavesår eller kræft. Der kan være tale om enten frisk, lys blødning, eller en kaffegrumsfarvet opkast, alt efter hvor blødningen stammer fra.

Kendetegn:

  • Lyst blodigt eller kaffegrumsfarvet opkast
  • Smerter fra maven
  • Alment påvirket med hurtig og svag puls
  • Bleghed
  • Kold og klamtsvedende hud

Førstehjælp:

Læg den syge i et aflastende rygleje og tilkald hjælp
Enten vil din behandling virke, eller også vil personen hurtigt forværre. Ved forværring overgåes til algoritme [Basal genoplivning]

Næseblod

Beskrivelse:

Kan opstå spontant eller som følge af et slag. Kan i de fleste tilfælde stoppes uden lægehjælp

Kendetegn:

  • Blødning fra næsen
  • Blødning ud af næsten eller bagtil og ned i svælget

Førstehjælp:

Sæt den tilskadekomne op, eventuelt med hovedet foroverbøjet. Klem på næsen i 5-10 minutter (lad personen selv gøre det). Hvis du har en ispose (eller en klud med isterninger), læg eventuelt denne ved når blødningen er stoppet. Det kan også hjælpe med en isterning i munden (oppe mod ganen)

Questions