– Førstehjælpens 3 hovedpunkter

Førstehjælpens tre hovedpunkter består af følgende:

  1. Skab sikkerhed
  2. Giv førstehjælp
  3. Tilkald hjælp 1-1-2

Skab sikkerhed

Under sikkerhed gælder det først og fremmet at sikre sig at episoden der udspiller sig, ikke er til fare for dig selv, eller til fare for at udvikle sig til noget endnu værre. Her gælder det at 1. skabe sig et overblik over episode, og 2. sikre dig selv og den tilskadekomne hurtigst muligt hvis nødvendigt.

  • Skadens type
    Hvilken type skade er der tale om (Er der kemisk udslip? Brænder det? Er der personer der kan virke psykisk ustabile, som kan forværre situationen yderligere?)
  • Skadens omfang
    Hvor mange personer er kommet til skade, og skal der tilkaldes hjælp?
  • Overblik over skaden
    Er den tilskadekomne ukontaktbar? Har denne vejrtrækning?

Sikring

  1. Sikrer dig selv
  2. Sikr tilskuere og pårørende
  3. Sikr den tilskadekomne

Dette kan fx. være at bevæge dig selv, tilskuere eller den tilskadekomne væk fra en trafikerede vej, væk fra brand, slukke for strøm, vand og andre farer.. Du har ingen mulighed for at hjælpe andre, hvis du selv kommer til skade. Dette er desuden gennemgående igennem ambulanceuddannelsen. Du skal altid sikre dig selv før patienten og andre. En skadet ambulanceredder er ikke til meget hjælp – Ja, han/hun er faktisk bare til mere besvær.


Giv førstehjælp

Inden for al form for akut-behandling bruges en huskeregel kaldet A-B-C (Og for ambulanceredderen A-B-C-D-E), som du kommer til at kende meget mere til.

[A-B-C] står for:

  • Airway (luftveje)
  • Breathing (vejrtrækning)
  • Circulation (kredsløb)

Det er disse tre ting der er en umiddelbar forudsætning for liv. At der er fri passage fra munden og ned til lungerne, at personens lunger kan puste sig op og at han/hun kan trække vejret ned i lungerne, at der er nok blod, og at blodet bevæger sig i tilpas mængde og hastighed rundt i kroppen, for at forsyne hjernen, hjertet, lungerne og resten af kroppen med blod (som indeholder livsnødvendigt ilt og næringsstoffer).

[A-B-C] er i prioriteret rækkefølge, og man skal altså derfor starte med at undersøge en patient for [A] – Airway, dernæst [B] – Breathing og til sidst [C] – Circulation.

En gennemgang af [A-B-C]

En [A-B-C] gennemgang er for at undersøge patienten, for at finde frem til hvad de kan fejle. Ved at lære om gennemgangen, lærer du hvordan du finder en skade, men efterfølgende skal du lære hvad du gør ved skaden du finder. Det er vigtigt under en [A-B-C] gennemgang, at man behandler de ting man finder, når man finder dem.

Airway
Det første du gør når du henvender dig til en patient er at vurdere patientens luftveje. Luftvejen kan enten være frie, fuldt blokkerede eller delvist blokkerede. Er den fuldt blokkerede, kan de altså ikke trække vejret, og der er derfor ingen pointe i at gå videre til [B] før du har behandlet dit problem under [A].

  • Hvis patienten er vågen og kan snakke med dig uden snorkende/rallende lyde: Patienten har frie luftveje under [A].
  • Hvis patienten er vågen men har problemer med at trække vejret: Fjern synligt fremmedlegeme i halsen, fjern sekret (blod, slim, opkast) ved at vende patienten på siden eller bøj personens hovede lidt tilbage til naturlig modstand, sådan at der åbnes op i halsen, som på billedet.

figura3-2

  • Hvis patienten er bevidstløs skal du påbegynde [basal genoplivning], som gennemgåes i næste lektion, eller ved at klikke her

Breathing
Når du har lavet frie luftveje under [A] skal du undersøge patientens vejrtrækning. Dette gør du ved at benytte begrebet [Se, lyt, føl]

Ved [Se, lyt, føl] skal du vurdere patientens vejrtrækning. Dette bør ikke tage mere end 10 sekunder, men det kan lige nævnes, at det heller ikke bør tage mindre. 10 sekunder er lang tid, og det er vigtigt at vurdere dette korrekt fra start, både i virkeligheden men også i øvelse.

  • Se om patientens brystkasse hæver sig
  • Lyt ved personens mund/næse om du kan høre normal vejrtrækning
  • Føl efter patientens udånding mod kinden eller mærk om patientens brystkasse hæver sig

Hvad er normal vejrtrækning?

  • 12-20 vejrtrækninger i minuttet
  • En brystkasse der hæver sig, og hæver sig symmetrisk (dvs. ens i begge sider)
  • At vejrtrækningen er lydløs

Hvis du er i tvivl om patienten har vejrtrækning, må du formode det værste og formode at patienten har hjertestop – Hvorefter du påbegynder [basal genoplivning].

Circulation
Under [C] skal du undersøge om patienten bløder. Bløder patienten skal dette stoppes, som vi kommer ind på senere. En blødning udefra kan man se, men patienten kan også bløde indefra, og det er derfor vigtigt at undersøge for dette også. Nogle tegn på en generel blødning er disse:

  • Bleghed kan være et tegn på indre (og ydre) blødninger
  • Kold hud tyder på, at kroppens blod ikke bevæger sig ud til huden, eller at der er for lidt blod i kroppens kredsløb. Dette skyldes at blodets cirkulation i kroppen holder os varme. En varm hud er altså et tegn på at der kommer blod til huden. Når kroppen har blødt meget holder blodet sig inde i kropskernen, og patienten bliver derfor kold og bleg.
  • Er den tilskadekomne svedende, og i så fald – er dette koldsved? Koldsved tyder ligeledes på en dårlig situation, da 1. kroppen arbejder så hårdt at den sveder, og 2. kroppen er kold ude i huden, og kan derfor fordampe sveden. Derfor lægger sveden sig som koldsved på huden.
  • Virker patienten til at have feber? (varm hud)

Nu ved du hvad du skal undersøge for, men du ved stadig ikke hvordan du skal reagere på de ting du finder. Dette kommer nu – Og vi starter i næste lektion med hjertestop. En patient uden vejrtrækning og uden puls.

 

Questions