De 3 algoritmer der klarer det hele

Hvis du måtte lære tre algoritmer – og kun tre! Og dermed skulle glemme alle andre – Hvilke algoritmer ville du så vælge, og hvorfor? Der findes tre algoritmer som er baggrunden for det meste af den præhospitale behandling, så glem alt om de mange skøre algoritmer (BLADMUKK, STOP m(mange).fl). Hvis blot man holder sig til disse tre algoritmer, er det muligt at behandle praktisk talt alle patienter.

  • ABCDE er naturligvis den primære behandling af samtlige patienter
  • SAMPLER er en spørgeteknik til anamnesen
  • OPQRST anvendes ved patienter med smerter eller ubehag.

ABCDE

På behandleruddannelsen følges såkaldte ALS ABCDE algoritme. Denne er opbygget af de samme ABCDE-punkter, men er forskellig fra fx. PHTLS-principperne. For ALS ABCDE er det fx. gældende at der ikke er tale om en primær og en sekundær vurdering, men dette er en samlet vurdering. Ved denne algoritme behandler man for de ting man finder under sin ABCDE, og behandlingen er noget mere flydende end den fx. er under PHTLS-principper.

Under PHTLS principper lægges der vægt på at en primær vurdering klares på 30-40 sekunder, og derefter vurderes der om patienten er kritisk eller ikke kritisk. Under ALS principperne er behandlingen flydende, og en ABCDE kan tage lang tid, hvis der opstår problematikker der skal behandles. Disse kan eventuelt behandles kontinuerligt mens der arbejdes videre med algoritmen (Du kan fx. godt sætte din assistent til at klargøre opsætning af ventoline under B, mens du selv undersøge patientens C). Efter du har behandlet patienten medicinsk, revurderer du og starter ofte forfra med din ABCDE, for at se om din behandling har effekt.

Det er vigtigt at kunne sin ABCDE-algoritme til punkt og prikke, og der gennemgåes derfor nu kort hvilke undersøgelser der skal foretages under hvert punkt. Dette ved du formentligt allerede, men du kan opfriske dette og træne det gennem lektionens quizzer, for at sikre, at du ikke glemmer noget i situationen.

A:AirwayFrie luftveje, se føl lyt
B:BreathingRF, ens-thoraxbevægelse, SPO2, evt. stetoskopi,
C:CirkulationBlodtryk, puls, kapillærrespons, EKG, hudfarve
D:DisabilityPupiller, GCS, motorisk/sensoriskrespons (fx. kraftnedsættelse), BS ved GCS under 15,
E:ExposureAfklædning/undersøge hele patienten, temperatur

SAMPLER

SAMPLER er en spørgeteknik for at opnå den fulde information om patienten.

SSymptomsHvad skete der op til at du blev dårlig?
AAllergiesHar du nogen allergier?
MMedicationFår du medicin?
PPast historyEr du kendt med dette? Fejler du noget?
LLast mealHar du fået noget at spise?
EEventSkete der noget særligt op til dit ildebefindende? Hvad lavede du?
RRiskRyger du? Er der nogen i din familie der er kendt med lignende?

Under en eksamens situation er det en god idé at lave en opsamling højt. Dette både sikrer, at du ikke har glemt noget vigtigt, og viser eksaminatorerne at du er opmærksom på din fulde ABCDE/SAMPLER og har en god struktur.


OPQRST

OPQRST anvendes ved patienter med smerter eller ubehag. Den benyttes ikke altid, men hvis patienten udviser den mindste form for smerter eller ubehag er den nødvendig at have i bagtankerne, for at redegøre for fx. smerternes debut, forværring/lindring, udstråling, VAS-skala m.m.

O:OnsetHvordan/hvornår begyndte
symptomerne/smerterne?
P:Provocation/Palliation (forværring/lindring)Hvad lindrer/ forværrer
symptomerne/ smerterne (f. eks. ændring af lejring)?
Q:QualityKvalitet – hvordan beskrives symptomerne/
smerterne? (f.eks. borende, stikkende, jagende, turevise
m.m.)
R:RadiationStråler smerterne noget sted hen?
S:Severity Hvor svære er smerterne? (På en skala fra 1 –
10, hvor 1 er lette og 10 er de sværeste, hvor ligger
smerterne da henne. Man kan også her bruge
smertelineal)
T:TimeHvor tid har symptomerne/ smerterne stået på?

Har du fx. en AKS patient, og du har i sinde at kontakte en kardiolog, er algoritmen god at bruge inden du ringer, for at sikre, at du har tilspurgt ting som den vagthavende kardiolog umiddelbart har behov for at vide. Hvornår startede smerterne, er der noget der lindrer dem, er der udstråling, hvor længe har det stået på? Træn denne algoritme med lektionens quiz.

 

Tag quizzen

Test dine evner inden for de 3 algoritmer. Tag en quiz med 20 spørgsmål. Du kan tage den flere gange, og få forskellige spørgsmål!

 

 5%

Spørgsmål 1 af 20

1. Hvordan kan man spørge under en R i en OPQRST?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 1 af 20

Spørgsmål 2 af 20

2. Hvad står E for i en SAMPLER?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 2 af 20

Spørgsmål 3 af 20

3. Hvad indgår i Airway?
 
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 3 af 20

Spørgsmål 4 af 20

4. Hvad hedder den helt nederste region af rygsøjlen?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 4 af 20

Spørgsmål 5 af 20

5.
Du er blevet kaldt ud til en patient med brystsmerter og åndenød. Patienten har halshvenestase og ødemer i benene. Hans har ens symmetri i lungerne og der er normal luftskifte på begge sider. Hvilken af følgende valgmuligheder er det mest sandsynligt at denne patient fejler?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 5 af 20

Spørgsmål 6 af 20

6. Din patient er en 20 årig fodboldmålmand, som slog hovedet ind i målstolpen, da han kastede sig for at nå bolden. Han har en GCS 4 og reagerer med ekstension og indad rotation af arme ved smertepåvirkning. Hans puls er 58, BT 180/102 og venstre pupil er udvidet. Der er lang kørevej til hospitalet. Hvad er den bedste ventilationsfrekvens til behandling af denne patient?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 6 af 20

Spørgsmål 7 af 20

7. Din ambulance er den først-ankomne til et trafikuheld med mange tilskadekomne. Du vurdere ud fra størrelsen på uheldet, og de informationer du har fået fra den sundhedsfaglige, at der er adskillige tilskadekomne med mere end én skade. Hvad er den mest effektive måde at sikrer dig selv på, indtil der kommer yderliger assistance?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 7 af 20

Spørgsmål 8 af 20

8. En ruptur under arachnoidea-membranen vil oftest resulterer i:
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 8 af 20

Spørgsmål 9 af 20

9. Hvordan kan man spørge under en T i en OPQRST?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 9 af 20

Spørgsmål 10 af 20

10. Hvad er en af de store fare ved et kronisk subduralt hæmatom?
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 10 af 20

Spørgsmål 11 af 20

11. Sandt eller falsk - Ved en komplet amputation har kroppen evnen til at lade ekstremiteten gå i spasmer, hvor de trækker sig sammen og forhindrer yderligere blødning. En komplet amputation kan derfor bløde mindre end fx. en halvvejs overrivning
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 11 af 20

Spørgsmål 12 af 20

12. Hvad står Q for i en OPQRST?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 12 af 20

Spørgsmål 13 af 20

13. Hvad står P for i en OPQRST?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 13 af 20

Spørgsmål 14 af 20

14. Hvad står A for i en SAMPLER?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 14 af 20

Spørgsmål 15 af 20

15. Hvor mange ml luft trækker et normalt menneske ind per ventilation?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 15 af 20

Spørgsmål 16 af 20

16. Hvad indgår i Exposure?
 
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 16 af 20

Spørgsmål 17 af 20

17. Hvad står L for i en SAMPLER?
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 17 af 20

Spørgsmål 18 af 20

18. Hvad indgår i Breathing?
 
 
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 18 af 20

Spørgsmål 19 af 20

19. Hvad er en hjertetamponade?
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 19 af 20

Spørgsmål 20 af 20

20. Hvad ses et billed af her?
Skærmbillede 2016-01-15 kl. 16.43.51
 
 
 

Fejl i spg.?

Spørgsmål 20 af 20


 

Se abonnementer    Prøv i 2 dage for kun 1 krone

 

Kilder

Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 4, side. 102-103

Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 4, side. 101

 

Kommentarer