De 3 algoritmer der klarer det hele
Hvis du måtte lære tre algoritmer – og kun tre! Og dermed skulle glemme alle andre – Hvilke algoritmer ville du så vælge, og hvorfor? Der findes tre algoritmer som er baggrunden for det meste af den præhospitale behandling, så glem alt om de mange skøre algoritmer (BLADMUKK, STOP m(mange).fl). Hvis blot man holder sig til disse tre algoritmer, er det muligt at behandle praktisk talt alle patienter.
- ABCDE er naturligvis den primære behandling af samtlige patienter
- SAMPLER er en spørgeteknik til anamnesen
- OPQRST anvendes ved patienter med smerter eller ubehag.
ABCDE
På behandleruddannelsen følges såkaldte ALS ABCDE algoritme. Denne er opbygget af de samme ABCDE-punkter, men er forskellig fra fx. PHTLS-principperne. For ALS ABCDE er det fx. gældende at der ikke er tale om en primær og en sekundær vurdering, men dette er en samlet vurdering. Ved denne algoritme behandler man for de ting man finder under sin ABCDE, og behandlingen er noget mere flydende end den fx. er under PHTLS-principper.
Under PHTLS principper lægges der vægt på at en primær vurdering klares på 30-40 sekunder, og derefter vurderes der om patienten er kritisk eller ikke kritisk. Under ALS principperne er behandlingen flydende, og en ABCDE kan tage lang tid, hvis der opstår problematikker der skal behandles. Disse kan eventuelt behandles kontinuerligt mens der arbejdes videre med algoritmen (Du kan fx. godt sætte din assistent til at klargøre opsætning af ventoline under B, mens du selv undersøge patientens C). Efter du har behandlet patienten medicinsk, revurderer du og starter ofte forfra med din ABCDE, for at se om din behandling har effekt.
Det er vigtigt at kunne sin ABCDE-algoritme til punkt og prikke, og der gennemgåes derfor nu kort hvilke undersøgelser der skal foretages under hvert punkt. Dette ved du formentligt allerede, men du kan opfriske dette og træne det gennem lektionens quizzer, for at sikre, at du ikke glemmer noget i situationen.
| A: | Airway | Frie luftveje, se føl lyt |
| B: | Breathing | RF, ens-thoraxbevægelse, SPO2, evt. stetoskopi, |
| C: | Cirkulation | Blodtryk, puls, kapillærrespons, EKG, hudfarve |
| D: | Disability | Pupiller, GCS, motorisk/sensoriskrespons (fx. kraftnedsættelse), BS ved GCS under 15, |
| E: | Exposure | Afklædning/undersøge hele patienten, temperatur |
SAMPLER
SAMPLER er en spørgeteknik for at opnå den fulde information om patienten.
| S | Symptoms | Hvad skete der op til at du blev dårlig? |
| A | Allergies | Har du nogen allergier? |
| M | Medication | Får du medicin? |
| P | Past history | Er du kendt med dette? Fejler du noget? |
| L | Last meal | Har du fået noget at spise? |
| E | Event | Skete der noget særligt op til dit ildebefindende? Hvad lavede du? |
| R | Risk | Ryger du? Er der nogen i din familie der er kendt med lignende? |
Under en eksamens situation er det en god idé at lave en opsamling højt. Dette både sikrer, at du ikke har glemt noget vigtigt, og viser eksaminatorerne at du er opmærksom på din fulde ABCDE/SAMPLER og har en god struktur.
OPQRST
OPQRST anvendes ved patienter med smerter eller ubehag. Den benyttes ikke altid, men hvis patienten udviser den mindste form for smerter eller ubehag er den nødvendig at have i bagtankerne, for at redegøre for fx. smerternes debut, forværring/lindring, udstråling, VAS-skala m.m.
| O: | Onset | Hvordan/hvornår begyndte symptomerne/smerterne? |
| P: | Provocation/Palliation (forværring/lindring) | Hvad lindrer/ forværrer symptomerne/ smerterne (f. eks. ændring af lejring)? |
| Q: | Quality | Kvalitet – hvordan beskrives symptomerne/ smerterne? (f.eks. borende, stikkende, jagende, turevise m.m.) |
| R: | Radiation | Stråler smerterne noget sted hen? |
| S: | Severity | Hvor svære er smerterne? (På en skala fra 1 – 10, hvor 1 er lette og 10 er de sværeste, hvor ligger smerterne da henne. Man kan også her bruge smertelineal) |
| T: | Time | Hvor tid har symptomerne/ smerterne stået på? |
Har du fx. en AKS patient, og du har i sinde at kontakte en kardiolog, er algoritmen god at bruge inden du ringer, for at sikre, at du har tilspurgt ting som den vagthavende kardiolog umiddelbart har behov for at vide. Hvornår startede smerterne, er der noget der lindrer dem, er der udstråling, hvor længe har det stået på? Træn denne algoritme med lektionens quiz.
Se abonnementer Prøv i 2 dage for kun 1 krone
Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 4, side. 102-103
Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 4, side. 101
Kommentarer