Arytmier
Her gennemgår vi en lang række arytmier, men dog kun dem der rent faktisk er væsentligt at vide noget om.
Vi starter lige med en normal sinus-rytme
Normal sinus-rytme
Kriterier for sinus-rytmen:
En puls på 50-100 slag i minuttet.
Regelmæssighed.
P-takker til stede før hvert QRS kompleks
PR-interval er mellem 0,12-0,2 s (3-5 små bokse)
QRS kompleks er under eller maksimalt 0,12 s (3 små bokse)
Husk at en sinus-rytme under 50 er en sinus bradykardi, mens en rytme over 100 er en sinus takykardi.
Ventrikulær takykardi
Årsag:
Et område i ventriklen depolariserer med høj frekvens (ventrikulære ekstrasystoler). Depolariseringen spreder sig abnormt, og der skabes derfor brede og unormale QRS-komplekser. Ventriklerne når ikke at blive fyldt inden næste depolarisering. Der opstår hjertestop hvis hjertets frekvens ikke sænkes, da hjertet udtrættes.
Kendetegn:
Ingen P-takker
Breddeøget QRS-komplekser
Frekvens over 120/min
Ensartet rytme
Ventrikelflimmer - Stødbar rytme
St-elevation og depression
Årsag:
Myokardiel vævsdød (eller nær-vævsdød) eller pericarditis
STEMI opstår ved en komplet eller nær-komplet okklusion af en større koronar-arterie grundet aterosklerose.
Kendetegn:
Elevation af ST-elementet på én eller flere afledninger (som afgører evt. okklussionssted) i forhold til den isoelektriske linje.
Elevationen skal være signifikante, dvs. den skal være mere end 1 mm i amplituden
Ligeledes skal der som udgangspunkt være ST-elevationer/depressioner i to sammenhængende afledninger, før at man kan sige at der er signifikant forandringer af ST-segmentet.
Sinus-rytme med ST-depression (Non-STEMI ca. 30%):
Årsag:
Nonstemi opstår ved en komplet okklusion af en mindre koronar-arterie eller en delvis okklusion af en større koronar arterie, som kan have stået på over længere tid
Kendetegn:
Depression af ST-elementet på én eller flere afledninger i forhold til den isoelektriske linje
Asystoli
3. grads AV-blok
3. grads AV-blok
Årsag:
Oftest overledningsproblemer i AV-knuden og his’ske bundt
Mistænkeligt fund:
– Forlænget PR-interval skal vække mistanke om AV-blok (Også kaldet PQ-interval i nogle sammenhænge)
Hver gang der er forlænget PR-interval, skal du altså have AV-blok i baghovedet
(> 0,12-0,2 s)
Grenblok
Når der er mistanke om grenblok er EKG’et jr. behandlerinstrukser ikke muligt for os at tyde korrekt, da takkerne kan skjule sig bag hinanden. Det vil sige, at når der er breddeøget QRS-komplekser, og der derfor er mistanke om grenblok, skal dette noteres og informeres til kardiolog. Vi vil dog alligevel gennemgå grenblok nu.
Mistænkeligt fund:
Vi mistænker kun grenblok ved breddeøget QRS-kompleks (QRS > 3 små tern)
Fremgangsmåde:
Kig efter M-figuration
RBBB:
Led efter M-figuration i V1 og derefter QRS-mønstre i V5/V6
LBBB:
Led efter M-figuration i V5 og/eller V6 samt negative RS-mønstre (ingen Q) i V1
Atrieflagren
Årsag:
Ved atrieflagren stammer impulsen i forkamrene fra et andet sted end fra sinusknuden. Impulserne er regelmæssige men kommer hurtigt, op til 300 gange i minuttet. Hvis ikke AV-knuden bremser nogle af impulserne, får patienterne alt for hurtig puls.
Kendetegn:
– Savtakket linje
– Oftest hurtig rytme
– Kan variere med antal af QRS-komplekser i 2:1, 3:1 eller 4:1 (atrier:ventrikler)
Atrieflimmer
Årsag:
Ved atrieflimren udløses den elektriske impuls tilfældige steder i forkamrene. Impulser “kører” rundt i forkamrene, hvilket betyder at de ikke trækker sig ordentligt sammen, men blot står og “flimrer”
Kendetegn:
– Savtakket linje
– Ingen P-takker kan identificeres (hvilket giver en uregelmæssig basislinje)
– Uafhængig overledning mellem atrierne og ventriklerne
– Mindre styrke af impulserne i forhold til atrieflagren
Supraventrikulær takykardi (SVT)
Kendetegn:
Ingen synlige P-takker (eller også ligger de højt på QRS-komplekset)
Frekvens på 150-180/min
Normalt QRS-kompleks, da impulsen løber normalt gennem det his’ske bundt i ventriklerne
Årsag:
Rytmen her kaldes også for AV nodal reentry takykardi. AVNRT skyldes en forhastet impuls i atrierne. Denne impuls forekommer når der sendes en yderlig impuls før den “rigtige” impuls, der stadig er i gang med at sammentrække atrierne. Den forhastet impuls løber igennem AV-knuden, og på tidspunktet den “rigtige” impuls kommer til AV-knuden, kan den ikke benytte det tiltænkte ledningsnet igennem AV-knuden, da den tidlige impuls allerede har manifesteret sig, og bliver derfor nødt til at bevæge sig tilbage og derefter ind igen som et “re-entry”, altså en gentagelse af impulsen i AV-knuden. Dette kan viderføre en takykardi kaldet AVNRT.
Wolf-parkinson-white syndrom er lignende tilstand, hvor patienten har medfødt eller udviklet et ekstra ledningsnet imellem atrierne og ventriklerne, sådan at den elektriske impuls kan løbe tilbage igennem disse, i stedet for at benytte AV-knuden. Denne tilstand kan ligeledes give kraftig takykardi
AV-blok
1. grads AV-blok:
Èn P-tak per QRS-kompleks
Forlænget overledning fra P til QRS
2. grads AV-blok (Mobitz type 2)
Tilfældige slag der ikke overledes
P:QRS øget med 2:1, 3:1 eller 4:1
2. grads AV-blok (Mobits type 1 (Wenckenbach))
Progressiv PR-forlængelse
Periodevis udfald af QRS kompleks.
Årsag:
Oftest overledningsproblemer i AV-knuden og his’ske bundt
Mistænkeligt fund:
– Forlænget PR-interval skal vække mistanke om AV-blok (Også kaldet PQ-interval i nogle sammenhænge)
Hver gang der er forlænget PR-interval, skal du altså have AV-blok i baghovedet
(> 0,12-0,2 s)
Fremgangsmåde:
Brug denne fremgangsmåde efter du har konstateret forlænget PR-interval, for at finde ud af hvilken grad/type det er.
Er PR-intervallet konstant eller variabel? Er forlængelsen i PR-intervallet den samme forlængelse fra slag til salg, eller er den forskellig?
- Konstant:
– Evaluer forholdet mellem P og QRS
Der er 1 P per QRS-kompleks = 1. grads AV-blok
Over 1 P per QRS-kompleks = 2. grads AV-blok (Type 2) - Variabel:
– Evaluér R til R interval
Hvis R-R intervallet er konstant = 3. grads AV-blok
Hvis R-R intervallet er variabelt = 2. grads AV-blok (Type 1 Wenckenbach)
Hvordan kan man skelne og huske imellem de to 2. grads blokader?
En måde der kan bruges er, at inddele dem i grupperinger sammen.
1. grads AV-blok + 2. grads AV-blok type 2 – Disse er mindre farlige
3. grads AV-blok + 2. grads AV-blok type 1 (Wenkenbach) – Disse er meget farlige
2. grads AV-blok type 1 kan hurtigt gå hen og blive til en 3. grads AV-blok, og passer derfor godt i gruppe med denne. Wenkenbach er den farlige, som passer sammen med 3. grads AV-blok.
Huskeregel:
1+2-2 = 1. grads AV-blok + 2. grads type 23+2-1 = 3. grads AV-blok + 2. grads type 1 (Wenkenbach, den farlige – ligesom en 3. grads AV-blok)
Wenkenbach er den med variabel PQ-interval (hvor den øges mere og mere), OG variabel afstand mellem R-takkerne
Torsades de pointes
Lungeemboli
Årsag:
En blodprop i lungerne
Kendetegn:
Der findes nogle særlige kendetegn for en blodprop i lungerne, såkaldte S1Q3T3 kriterier.
Hvis du under I (Romertal 1) kan se en S-tak som på billedet, du under III kan finde en Q-tak som på billedet, og du dertil under III finder en negativ T-tak, opfylder patienten EKG-kriterier for en blodprop i lungerne. Det er dog meget vigtigt at opretholde disse symptomer med patientens kliniske symptomer.
Har du en patient der er respiratorisk påvirket og evt. har smerter i brystet uden at du mistænker hjertet, kan du være opmærksom på S1Q3T3 kriterierne. Lad her en negativ T-tak i afledning III være dit hint.
QUIZ
Malcolm S. Thaler, The only EKG book you’ll ever need, 2007, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave, kapitel 1, side 48-170.
John R. Hampton, EKG – Let at se, Munksgaard, 2016, udgave 3
Arne Lykke Viborg og Anette Walsøe Torup, Sygdomslære – Hånden på hjertet, 2013, Munksgaard, 2. udgave, 2015. Kapitel 6, side 147-165
Torben Bastholm m.fl., Den Præhospitale Patient, 2016, Munksgaard, 1. udgave, kapitel 12, side. 269-312